Lancer din webshop i et nyt land på blot fire uger

Det kan nogle gange virke overvældende og være svært at vide hvor man skal starte, når man skal lancere sin webshop i et nyt land. Vi ved hvordan du skal gøre det på blot fire uger.

lanceriudlandet-plan

Du har ret. Der er meget at gøre og du har brug for hjælp, til at gøre det på blot fire uger. I modellen her viser de orange felter de områder, hvor mange har brug for assistance. Det er også vigtigt at sige, at vi kun kan garantere at du er online på fire uger, hvis jeres egen it-afdeling eller jeres webbureau, kan åbne et nyt sproglag og dermed have den tekniske platform klar.

Eller med andre ord, hvis jeres platform er udarbejdet til at kunne håndtere flere sprog og valutaer, så kan vi ved fælles hjælp få dig live på 4 uger i et nyt land, med en professionel og lokaliseret shop, der møder de forventninger dine nye kunder har.

Hvor starter man?

At komme i gang med de tekniske udfordringer er det rigtige sted at starte og det er også én af de første ting på vores tidslinje. Først og fremmest, skal der vælges partnere på de områder hvor teknikken skal integreres med webshoppen eller back-end systemer. Det kan være f.eks. logistik, betaling og kundeservice. Dette er vigtigt for at starte forberedelsen af det tekniske set-up på den mest effektive måde og for at undgå overraskelser der kan forsinke processen.

Denne del er ofte afhængigt af de eksterne ressourcer hos dine samarbejdspartnere eller prioriteringen af interne ressourcer i din egen virksomhed.

Oversættelse af tekster

Produkttekster kan tage tid at oversætte, hvis I har et stort sortiment, i de tilfælde er dette også vigtigt at få startet op. Selve shoppens tekster, altså de blivende tekster omkring din virksomhed. Dit check-out flow kræver desuden en indledende dialog omkring de processer der skal gælde i det nye land. Disse tekster skal ikke blot oversættes, de skal omskrives og tilpasses de processer og den lokale lovgivning, der er gældende i det land teksten skal gælde for. Denne opgave er noget der ligger dybt i MakesYouLocal’s DNA – og vores navn. Læs mere om dette her.

Korrekt markedsføring

Når man starter sin forretning op i et nyt marked, kan det være svært at få gang i salget, da virksomhedens brand og produkter er nye og måske helt ukendte. Det er samtidig et nyt marked, som man er ikke har erfaring med og man ved mindre om de marketing-kanaler, der er effektive på markedet.

Derfor skal man være mere datadrevet i sin markedsføring. Dette giver dog også en mulighed for at bruge marketing håndtag, som man ikke kan bruge på sit hjemmemarked. Vi mener at Growth Hacking tilgangen er den bedste måde at gå til denne udfordring på. Her kan du læse mere om hvordan vi bruger Growth Hacking i international e-handel.

En lokal helt

For at være sikker på at alt er som det skal være, er det vigtigt, at man til slut lader en lokal specialist teste webshoppen. Dette kalder vi et Site Check og det er afgørende for at sikre den konverteringsrate, som du har brug for, for at vokse på en profitabel måde.

Vil du høre mere om at udvide sin webshop til Tyskland?

Så se webinaret med Max Riis Christensen: Sådan sælger du til Tyskland.

Hent den nye e-handelsrapport 2020
Gæsteblogger: Max Riis Christensen

Gæsteblogger: Max Riis Christensen

Max er CEO og partner i MakesYouLocal, der siden 2010 har hjulpet webshops med at få succes i udlandet gennem rådgivning og drift af lokal kundeservice, oversættelser, sociale medier m.m.

Følg Gæsteblogger: Max Riis Christensen på

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu

Vær den første til at kommentere indlægget.