Der sker ekstremt meget på den digitale scene, nye medier, ændringer i hvad man må måle, Apple laver ændringer, Facebook Conversion API kommer til, Google Consent mode er kommet, email-åbningsrater er udfordret og så er der Google Analytics 4.
Vi skal ikke favne over alle ændringerne i dette indlæg, men jeg vil gerne give en kort intro til Google Analytics 4, foreslå hvad du skal gøre og give input på de vigtigste ændringer.
Siden Google i 2005 købte Urchin og skabte Google Analytics er der blevet udviklet på mulighederne. Det er nu 4. generation vi oplever, og det er virkelig en markant forskel fra hvad vi har set tidligere.
Det grundlæggende fundament for data er ændret, hvilket vi måske ikke oplever så direkte. Til gengæld vil du i høj grad opleve at interfacet er ændret, for det er virkelig anderledes.
Menuen som vi kender det er væk, og rapporterne under er også ændret. Der er langt mellem de standardrapporter vi plejer at bruge og kender.
Til gengæld er der kommet nye områder, og menupunktet ”Explore” giver dig mulighed for at sammensætte rapporter, præcist efter dine behov, og med avancerede datakombinationer bag. Det er muligheder, der kun kan lade sig gøre pga den nye bagvedliggende datamodel.
Samlet set en masse spændende og positive ændringer, som kigger ind i fremtidens måde at arbejde med bruger- og adfærdsdata på.
Det store spørgsmål er om data i Google Analytics 4 kan sammenlignes direkte med data i de tidligere versioner. Svaret er ”nej”. Data vil ikke være sammenlignelige.
I dag har vi data baseret på cookies, der indsamles med udgangspunkt i sidevisninger. Når en bruger ikke accepterer cookies, så spores de ikke, og du mangler måske 20-50% af dine data i dag.
I Google Analytics 4 er alt event-baseret, og allerede det gør, at data ikke kan sammenlignes 1-1. Men samtidig er data ikke kun med udgangspunkt i præcis det, der indsamles, for Google ved at der er udfordringer med datakvaliteten. Derfor er de data du ser et miks af indsamlede data samt modellerede data, således at GA4-data giver det bedst mulige estimat på hvor mange, der har været på dit website.
'Bounce rate' udgår som begreb, og du kommer fremadrettet til at se 'engaged users' som udtryk i stedet. Bounce rate er defineret ved andelen, der kun ser 1 side og forlader sitet igen.
'Engaged users' er brugere, der ENTEN:
Så ikke alene er der flere elementer involveret i om en bruger er engaged, men samtidig er tallet også ”spejlet”, da det nu handler om at få FLEST mulige, der er engaged, frem for FÆRREST mulige, der bouncer.
Og endeligt, så udgår begrebet 'mål' og 'transaktioner', alt samles som i stedet som 'conversions”. Det er lavet super lækkert, så en række målinger automatisk bliver til en konvertering i dit setup, og du kan også let lave andre handlinger til konverteringer. Dette er også et område der er udviklet markant, og således kan du lave en konvertering ud fra en række kombinerede krav. Fx at brugeren skal komme fra en given trafikkilde, have set en given side og købt et produkt, der er blåt.
Det er ikke et spørgsmål OM du skal bruge Google Analytics 4, men HVORNÅR. Det er en banebrydende ændring, og du kommer ikke udenom at arbejde med Google Analytics 4 på sigt.
Min anbefaling er dog ret klar: Få Google Analytics 4 implementeret nu, ikke i stedet for din nuværende implementering, men ved siden af, og vent med at skifte over. På den måde begynder du at opsamle data, og har de historiske data når du skifter over.
Siden beta-versionen blev lanceret i oktober 2020 er en del ændret, så hopper du med på vognen nu, kan du forvente en spændende udvikling og ændringer, hvilket dog også kan være forvirrende og frustrerende, når du prøver at finde rundt.
Din ”gamle” Analytics udgår ikke. Du kan køre lang tid endnu på den løsning, men du skal ikke forvente, at der udvikles nye funktioner og muligheder. Så frygt ikke, at dine data bliver slettet eller pludselig ikke bliver indsamlet.
Der er mange nye ting, og jeg har prøvet at give et indblik i de vigtigste. Det er så stor en ændring, at det er OK, at du lige skal trække vejret når du ser det nye interface.
Men vigtigst af alt – igangsæt indsamling af data i GA4, så du har historiske data. Derfra kan du tage den lidt mere med ro, og lære det nye at kende, samtidig med at du stadig navigerer og optimerer efter data fra dit nuværende setup.
Jacob er ekspert indenfor datadrevet digital markedsføring, har skrevet Analyticsbogen, Adwords for Webshops og onlineevangelisterne og er anerkendt international og national oplægsholder. Til daglig er Jacob mediedirektør og partner i det digitale bureau Ambition, og medejer af webshoppen Frøsnapperen.dk, for kontinuerligt at have fingrene i muldet selv.
Disse indlæg om Marketing og SEO
Nets er en europæisk betalingsudbyder med hovedsæde i Danmark. Virksomheden går tilbage til 1968, men har været kendt som Nets siden 2010.
© 2019 Nets A/S, Alle rettigheder forbeholdes.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer endnu
Vær den første til at kommentere indlægget.