Skip to main content
Support
Partnere

Tips & tricks

Lær hvordan Google fungerer og hvordan din forretning også i fremtiden kan blive fundet i søgninger

What is SEO and why is it important
Publiceret: 23.05.2022
N/A min. læsetid

Med brug af SEO (søgemaskineoptimering) kan du gøre det lettere for dine kunder at finde dig på Google. Reglerne for, hvad på din hjemmeside Google finder relevant i forbindelse med en søgning, ændrer sig dog hele tiden – og ikke altid til din fordel. De ændringer Google laver, kan nemlig gøre det sværere for mindre virksomheder at blive fundet i søgninger fremover, da Google i højere og højere grad kommer til at favorisere nogle få virksomheder, der vil eje næsten alle søgeord inden for deres branche. Som SEO-specialist vil jeg i denne artikel fortælle dig, hvorfor det er sådan. For at kunne forklare det, skal vi dog først gå lidt i dybden for at forstå, hvordan SEO fungerer.

Kort om SEO

95 % af alle Google-søgninger når aldrig til side to og 70,4 % af alle klik er på de øverste fem søgeresultater. Det betyder, at det nærmest ingen effekt har at være på side to på Google. Google viser maksimalt ti søgeresultater på side et og sommetider er det endda endnu færre, hvis betalte annoncevisninger tager pladsen øverst og nederst på siden.

3 faktorer der har betydning for, om man kan eje et søgeord:

  1. Autoritet (baseret på Googles algoritme, hvor de vurderer om dit website er det førende i din branche).

  2. Søgeordsoptimeret indhold (indhold der er skrevet, så det bliver fundet, når der søges på specifikke søgeord)

  3. Brugersignaler (brugersignalerne viser Google, om dit indhold passer på det ord, der søges på).

Nu hvor jeg har fortalt mere overordnet om, hvordan SEO fungerer, vil jeg nu gå mere i detaljer om, hvorfor de øverste resultater i Google-søgninger i fremtiden vil være begrænset til nogle få udvalgte virksomheder inden for hver brancher. Men først skal vi se lidt nærmere på, hvad en hjemmesidens autoritet er for noget.

Autoritet er hovedsageligt baseret på to faktorer

  1. Hjemmesidens popularitet. Populariteten bliver målt på, hvor mange andre hjemmesider der linker til din, og hvor mange gange dit brand bliver omtalt online.

  2. Mængden af indhold der er relevant for din branche. Mængden viser Google at indholdet på din hjemmeside er relevant. Hvis indholdet er af høj kvalitet vil Google belønne din side med autoritet inden for din branche.

Når vi ser på autoritet, er det er tydeligt, at de ældre og mere etablerede hjemmesider har et forspring i forhold til nyere hjemmesider. Større virksomheder vil også ofte have flere ressourcer til at kunne producere indhold og oprette links. Med tiden kan det ende med, at nogle få, store virksomheder kommer til at eje topplaceringen for de fleste søgeord inden for en branche. Som tallene herover viser, kan det komme til at betyde, at mindre end 5 % af al trafik på Google vil ende med at gå til små virksomheder.

Er det så for sent at starte med SEO?

SEO i dag er ligesom bitcoin var det i 2014, det er allerede meget værd, men det bliver endnu mere værdifuldt i den nærmeste fremtid. Grunden til det er Googles stigende popularitet blandt de yngre generationer, der, i stedet for at spørge deres netværk som den ældre generation gør, googler når de vil have anbefalinger.

Hvis du begynder på din SEO-strategi for din hjemmeside nu, er du godt klædt på til fremtiden og kan måske ligefrem slå de større virksomheder i konkurrencen om pladsen i toppen af søgeresultaterne på den lange bane. Det er set flere gange allerede, at ivrige iværksættere har meget mere fokus på SEO end de helt store virksomheder. Iværksætterne kommer op i søgeresultaterne ved at producere en vanvittig mængde indhold og ved at arbejde målrettet med backlinking-strategier.

Kan jeg ikke bare købe mig til en høj placering på Google?

Ikke ret længe mere.

Google-annoncering er blevet ramt af stigende priser på annoncering på Google (kaldet CPC-inflation). CPC-inflationen inden for en branche kan nemt stige med op mod 100 % fra år til år. Det betyder, at kun de veletablerede virksomheder der ved, hvad det koster at få en ny kunde, og som ved hvad de tjener på en kunde, vil fremover kunne tjene penge på Google-annoncering. Fordi små virksomheder ikke altid har de samme forretningsindsigter som de store, gør det det derfor sværere at tjene penge på annoncering på Google.

Konklusion

Hvis du er i en branche, hvor tendensen for franchising og kædeforretninger er opadgående, så bør du nu forberede dig på at skulle kæmpe en kamp for pladsen i søgeresultaterne. SEO er heldigvis stadig en del af markedsføringsindsatsen, som af mange er undervurderet, fordi mange ikke forstår, at Google-søgninger altid er forbundet med et behov. Så hvis du investerer tid på din SEO-indsats, kan du gøre Google til en af de mest værdifulde marketingkanaler for din forretning.

Henrik Park
Henrik Park
SEO-specialist, Marketin.no