Gode råd fra to iværksættere

Der er rigtig mange ting at tænke på, når man starter op med e-handel – man skal fx lave en hjemmeside, opstille et budget og definere målgruppe. Men frem for alt skal du bestemme dig for, hvad du gerne vil med din nye forretning. Med så mange beslutninger der skal tages, kan det være en god idé at tage imod råd fra nogen, som allerede har været igennem hele processen med at starte ny virksomhed, og som ved hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer.

Johanna Rubinstein startede sin tøjforretning med samme navn, da hun selv laver sine egne designs og arbejder ud fra en vision om, at tøj ikke skal masseproduceres. Frederik Hammerqvist startede sin forretning, Grandshoes, da han ikke kunne finde sko, som var store nok til hans str. 49.

Her får du fem gode råd fra de to iværksættere, som begge har arbejdet målrettet for at realisere deres drømme om at have egen virksomhed. 

Læs også Nets' guide: Sådan fungerer online betalinger.


1. Få hjælp til at lave din webshop

Johanna Rubinstein indså hurtigt, at for at få en professionel webshop, skulle hun bruge hjælp udefra – hun havde simpelthen ikke evnerne selv. Er du ikke selv en haj til det tekniske, så er det en god idé, at få nogle til at hjælpe dig. Det gælder om at kende sine begrænsninger og vurdere om det kan betale sig, at forsøge at tillære sig evnerne selv. For at få besøgende til at handle i din webshop, er det vigtigt at den er indbydende, professional og tryghedsskabende, ellers kan det koste dig på konverteringer.


2. Tag udgangspunkt i dig selv

Forsøg at beskæftige dig med et produkt eller mission som løser et problem du selv oplever/har oplevet. Grandshoes er udsprunget af Frederik Hammerqvist udfordring med at finde sko i til hans størrelse 49. Nu har Frederik både lækre sko i hans størrelse og en virksomhed han kan leve af – dobbelt op på succes.


3. Tænk kreativt når du definerer din målgruppe

Din målgruppe er ikke nødvendigvis kun dem, som anvender dine produkter. Grandshoes’ mission er at sælge sko til store fødder, fra str. 47 og op, – men det betyder ikke, at deres eneste målgruppe er mænd med store fødder. Faktisk har det vist sig, at mødre er mindst ligeså vigtige, eftersom det ofte er dem, som køber skoene til deres sønner. At tænke lidt udenfor rammerne, kan hjælpe dig med at ramme de rigtige personer med din markedsføring.

4. Timing

Alt handler om timing. Forsøg at forudse efterspørgslen efter dine produkter, så du ikke overser et pludseligt boom og misser en masse salg, fordi du ikke har nok varer på lager. Sælger du f.eks. sko, kan det være en idé, at sørger for at have et fyldt varelager til Black Friday og jul. Andre varer kan være anderledes sæsonprægede, som f.eks. blomster til mors dag og omkring studentertiden.

5. Medarbejdere kan give dig tid, til det du er god til

Brug din tid på at lave det du er passioneret omkring, og ansæt (hvis du har råd) medarbejdere til de administrative byrder. Har du ikke styr på regnskab, marketing eller noget helt tredje, så overvej om det kan betale sig at tillære sig kompetencerne, eller om det bedre kan betale sig at ansætte en ekstra medarbejde. Det gør, at du kan fokusere 100 procent på dine kompetencer, uden at det betyder, at du skal gå på kompromis med andre opgaver.

MEN HUSK: Hav hjertet med

For at koge alle disse råd ned til et enkelt tip, bliver det, at du altid skal have hjertet med. Du kommer til at bruge meget tid på at få din webshop op og stå og efterfølgende udvikle den, så det er vigtigt, at du vælger at følge en idé eller drøm, som du tror på og vil kæmpe for. Med passion for det du gør, bliver du både troværdig når du skal sælge dine varer og får større chance for at få succes – du ved nemlig, at det du arbejder på, har potentiale til at blive stort. Hvis du ikke selv tror på det, hvorfor skulle andre så?

Med Frederik og Johannas gode råd i bagagen, er næste step at gå i gang med at planlægge starten på din nye webshops. Vi har samlet vores bedste råd til, hvordan du helt praktisk kommer i gang i bare 10 lette trin.

Hent den nye e-handelsrapport 2020
Maria Pedersen

Maria Pedersen

Maria Pedersen arbejdede med online marketing i Nets (tidligere DIBS Payment Services).

Følg Maria Pedersen på

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu

Vær den første til at kommentere indlægget.