Hvilke betalingsmetoder skal du tilbyde dine kunder i din webshop? Det er vigtigt, at betalingsmetoderne lever op til dine kunders forventninger, så de ikke falder fra i købsprocessen. En af de mest almindelige årsager til, at kunderne springer fra et køb i sidste øjeblik, er nemlig, at de ikke kan finde den betalingsmetode, de foretrækker.
I Nets laver vi hvert år en rapport over dansk e-handel, hvor vi interviewer onlineforbrugere for at blive klogere på, hvad der rør sig inden for e-handel lige nu. I disse interviews spørger vi bl.a. ind til, hvordan de foretrækker at betale på nettet. I denne blog opsummerer jeg fra rapporten ’Dansk e-handel 2020’ om hvilke betalingsmetoder forbrugerne betaler med på nettet – og hvilke de foretrækker at betale med.
Det er oftest betalingskort som danskerne benytter, når de handler online. Historisk har betalingskort været den mest populære online betalingsmetode blandt de danske forbrugere. Hele 89% svarer, at de inden for de seneste 28 dage har brugt et betalingskort til at betale online. Nogle af de mest anvendte betalingskort i Danmark er Dankort og Visa.
Når det kommer til betalinger, er danskerne vanedyr og det tager lang tid at ændre vores betalingsrutiner, men betalingsapps som MobilePay bliver i stigende grad anvendt på nettet. Forbrugerne handler oftere fra deres mobiler og så er det nemt at betale med en mobilapp.
Anvendte betalingsmetoder på nettet i 2020:
Der er forskel på, hvordan danskerne betaler for deres varer på nettet – og hvordan de foretrækker at betale. Vores fortrukne betalingsmetode hænger ofte også sammen med vores alder.
Danskernes foretrukne betalingsmetoder på nettet i 2020:
De fleste forbrugere foretrækker at betale med betalingskort. Det svarer 62% af forbrugerne, hvilket er på niveau med året før. Flere er dog begyndt at foretrække at betale med MobilePay – i 2020 svarer 25% at de foretrækker MobilePay, hvilket er en stigning fra 23% i 2019.
Foretrukne online betalingsmetoder fordelt på aldersgrupper:
Kortbetaling er den mest anvendte online betalingsform i Danmark og resten af Norden og derfor er det vigtigt, at din webshop tilbyder netop denne betalingsmetode. Alle forbrugere har i dag et betalingskort, så ved at tilbyde kortbetaling i din webshop er du godt dækket ind. Når du skal sælge online til de danske forbrugere, er det en god idé at tilbyde Dankort/Visa Dankort.
Forbrugerne foretrækker i stigende grad at betale online med MobilePay – især dem mellem 18 og 49 år, der opfatter det som en nem og hurtig betalingsmetode. Det kan derfor give dine kunder en god købsoplevelse, hvis du også tilbyder denne betalingsform i din webshop.
Det skal være nemt at shoppe på nettet, fx gemmer mange forbrugere deres betalings- og adresseoplysninger i webshops, så de slipper for at udfylde deres oplysninger hver gang, de handler online. De yngre forbrugere gemmer oftere deres kortoplysninger i en webshop i forhold til de ældre. Hver anden dansker mellem 18 og 49 år har gemt sine betalingsoplysninger i en webshop. På den måde skal de bare klikke ”Betal”, når de kommer til checkouten.
Andel af forbrugere, der har gemt deres betalingsoplysninger i en webshop:
Er du på udkig efter en checkout, der husker dine kunder, kan du benytte Nets Easy checkout. Nets Easy checkout husker dine kunders adresser og betalingsoplysninger på enten device/cookies eller mailadresse. Du kan hurtigt komme i gang ved at oprette en gratis testkonto og du vælger selv, hvilke betalingsmetoder, du vil have i din checkout.
Vil du vide mere om, hvordan danskerne handler på nettet, kan du hente vores seneste e-handelsrapport:
Tanja er Marketing Manager i Nets og blogger om tips og nye tendenser inden for online betaling og e-handel.
Disse indlæg om Forbrugerindsigt
Nets er en europæisk betalingsudbyder med hovedsæde i Danmark. Virksomheden går tilbage til 1968, men har været kendt som Nets siden 2010.
© 2019 Nets A/S, Alle rettigheder forbeholdes.
Kommentarer
Kommentarer (2)