Pr. 1. januar 2018 er det ikke længere tilladt at surcharge på kort udstedt inden for EU, medmindre der er tale om firmakort, American Express eller Diners. Lovgivningen er en del af PSD2 Direktivet (Revised Payment Service Directive), som blev besluttet tilbage i 2015, men som for alvor træder i kraft i starten af 2018.
Hvad er surcharging
Surcharging er kort fortalt en overvæltning af kortgebyret til forbrugerne. Nogle webshops vælger selv at påtage sig gebyret eller hæve prisen på varerne tilsvarene til omkostningen, mens andre har et betalingsgebyr i checkouten. De nye regler betyder dog, at den sidste løsning ikke længere er tilladt på betalingskort der er udstedt inden for EU, medmindre det er et firmakort, American Express eller Diners.
Ifølge PDS2 Direktivet, er det webshoppen selv der er ansvarlig for at overholde reglerne for surcharging. Det er imidlertid meget uklart, om der er nogen, der allerede nu kan skelne mellem korttyperne i betalingsvinduet. Det betyder, at de fleste må ”slukke” helt for surcharging på alle kortbetalinger til at starte med. Bruger du et betalingsvindue fra Nets, kan du læse hvordan du de-aktiverer surcharging her.
Kan du selv de-aktiverer din surcharge-opsætning?Er du selv teknisk stærk, kan du selv ændre i din opsætning, så du ikke længere surcharger på kortbetalinger. Siger CalcFee, callbackurl og HTTP POST dig ikke noget, og har du lidt svært ved det tekniske (som rigtig mange har), så anbefaler vi, at du kontakter din webshopleverandør eller en anden teknisk person, da du risikerer at få slettet/ændret i vigtige koder til dit betalingsvindue.
Hvordan kan du sørger for, at du surcharger korrekt?Da de nye regler for surcharging ikke gælder for alle kort, har du stadig mulighed for at overvælte kortgebyret til kunder, som benytter kort, som ikke er en del af PSD2 direktivet.
I dag findes der endnu ikke nogen løsninger som kan differentiere mellem de forskellige kort mht. til kortgebyr, men der arbejdes i b.la. Nets på at lave en løsning som sørger for at du kan surcharge korrekt efter lovgivningen.
Direktiver omfatter regler for betalingstjenester og har til formål at gøre internationale betalinger (inden for EU) lige så konkurrencedygtige som de er inden for et enkelt land. Direktivet skal lukke betalingsmarkederne op for nye aktører, hvilket skal føre til mere konkurrence, større udvalg og bedre priser for forbrugerne.
Vil du vide mere om online betaling. forbrugeradfærd og det danske e-handelsmarked?
Så kan du hente Dansk E-handel 2017 for 0 kroner.
Maria Pedersen arbejdede med online marketing i Nets (tidligere DIBS Payment Services).
Disse indlæg om Lovgivning
Nets er en europæisk betalingsudbyder med hovedsæde i Danmark. Virksomheden går tilbage til 1968, men har været kendt som Nets siden 2010.
© 2019 Nets A/S, Alle rettigheder forbeholdes.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer endnu
Vær den første til at kommentere indlægget.