6 juleshopping-tendenser din forretning bør kende

På trods af blandede signaler fra forbrugerne, og en noget turbulent tid for forretningerne, så ser det ud til, at den store efterspørgsel og en stabil verdensøkonomi vil komme juleshoppingen og dig som forretningsdrivende til gode. Ovenpå de seneste år med isolation og nedlukninger har folk nemlig flere penge på lommen og er ivrige efter at nyde juleferien og bruge mest mulig tid sammen deres nærmeste. Det forventes derfor, at salget i detailhandelen vil stige resten af 2021.

Det her blogindlæg er lavet i samarbejde med Discover® Global Network.
 
Under COVID-19 er forbrugernes præferencer for det digitale steget markant. Det er derfor vigtigt, at du som forretningsejer er til stede på de rigtige platforme og netop imødekommer kundernes digitale forventninger. Derudover bør du forberede dig på at tage imod betaling hvor, hvornår, og hvordan dine kunder ønsker at foretage deres køb i julesæsonen.
 
For at sikre at 2021-salget slutter så godt som muligt, får du her seks juleshopping-trends, du bør kende og tage højde for:
 

Omnichannel dominerer markedet

Rigtig mange planlægger at købe julegaverne i fysiske butikker, men online- og mobilkøb fortsætter med at stige i popularitet. Med flere onlinekøb og forbrugernes høje forventninger til levering indenfor to dage (samt nem og gratis returnering) er der behov for kreative løsninger. Et resultat af denne trend er de såkaldte ”dark stores” – fysiske forretninger, som ikke er åbne for offentligheden, men som pakker kundernes onlinebestillinger. Disse butikker bidrager til en mere effektiv behandling af kundernes ordrer og tillader forretninger at optimere og udnytte deres kapacitet i form af fysiske rammer, inventar, arbejdskraft samt geografiske placering og herigennem få ordrene hurtigt ud til kunderne.


Kontaktløse betalinger stiger fortsat i popularitet

Kontaktløs betaling og ”click & collect” fortsætter med at vinde indpas hos forbrugerne. Det er nemlig nemt og bekvemt – og netop dét er det allervigtigste for forbrugerne, når de foretager deres køb.

”Køb nu, betal senere” er kommet for at blive

Corona-pandemiens indflydelse på økonomien har også haft betydning for forbrugernes betalingsmønstre. Her er ”køb-nu-betal-senere” også en trend, der er vokset frem blandt forbrugerne. Det er særligt den yngre generation, hvis indkomst er markant lavere end de ældre generationers, der finder denne betalingsform attraktiv.

Juleshoppingen starter tidligere på året

Præcis ligesom sidste år startede forbrugerne deres julegaveindkøb endnu tidligere i år – et godt træk set i lyset af onlinesalgets fremgang og de potentielle leveringsforsinkelser pga. COVID-19. Det ser ud til, at forbrugerne nu allerede tager hul på juleshoppingen i starten af oktober. Det har givet de forretninger, der startede deres udsalg tidligt på året, et forspring. Et resultat af denne trend er yderligere, at flere og flere forretninger hopper tidligere med på tilbudsvognen. Det får forbrugerne til at købe julegaverne endnu tidligere i håbet om at få de bedste tilbud og sikre sig, at gaverne når frem i tide.

Gavekort kan afhjælpe problemer i forsyningskæderne

Selvom dine kunder beslutter sig for at hive den store pengepung frem, så har du - som så mange andre - muligvis udsigt til usædvanlige produktforsinkelser og tomme hylder. Med manglen på bl.a. computerchips, der forsinker leveringen og medfører en stigning i priserne, er det derfor vigtigt at balancere kundernes forventninger i forhold til disse begrænsninger. Derfor bør du være særlig opmærksom på at sikre god kommunikation med dine kunder, være tydelig omkring hvornår de kan forvente at modtage deres varer, og sørge for hurtigt at give dem besked i tilfælde af forsinkelser. Det kan måske være en idé at promovere fordelene ved at købe gavekort, så købene kan foretages senere, hvor varerne igen er på lager.

Manglen på personale fortsætter

Rigtig mange forretninger fortæller, at deres største problem er at skaffe personale nok til de travle perioder. Måske er det også et problem, du kender til? I så fald kan det være vigtigt at fokusere endnu mere på medarbejderpleje. Det er vigtigt at finde ud af, hvad de ansatte virkelig behøver og værdsætter – som f.eks. sikkerhed og fleksibilitet i tillæg tallet på lønsedlen.

New call-to-action
Cecilie Andsager Halberg

Cecilie Andsager Halberg

Cecilie er Digital Content & Marketing Assistant i Nets og producerer blogindlæg om tips og tendenser inden for betalingsverdenen.

Følg Cecilie Andsager Halberg på

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu

Vær den første til at kommentere indlægget.