Skip to main content
Support
Partnere

Nets forklarer betalinger

Hvilke kort skal du vælge og hvorfor?

Kortbetaling i blomsterforretning
Publiceret: 03.01.2022
N/A min. læsetid

Det kan være svært at forstå hvad forskellen er på de mange forskellige korttyper, der findes, når du skal vælge, hvilke du skal tage imod, når du åbner en butik eller starter en webshop.  Men en ting er sikkert, du er nødt til at tage imod betalinger med kort.  

Ifølge Nordic Payment Report foretrækker næsten 90 % af de nordiske forbrugere at betale med kort i de fysiske butikker. Det ligger derfor lige til højrebenet at tage imod kortbetalinger, spørgsmålet er bare, hvilke kort man skal vælge.  For at gøre det lettere at forstå forskellen på de forskellige kortbrands vil vi her give dig et indblik i historien bag de mest udbredte kort og et indblik i, hvilke typer af kunder, du kan forvente vil foretrække at betale med hvilke kort. Den information kan være god at have, når du skal vælge, hvilke kort du vil tage imod betaling med.  

Dankort

Dankort blev lanceret i Danmark 1983. Alene i Danmark er der udstedt 5,5 millioner Dankort, de fleste af dem er kombineret med Visa som Visa/Dankort og nogle kombineret med Mastercard, hvilket gør det muligt at bruge kortet, når man rejser udenfor Danmark.  

Da Dankort er danskernes foretrukne betalingsmetode, vil dine danske kunder vil forvente at kunne betale med Dankort i din butik.  Nets er de eneste, der indløser Dankort, så hvis du vil kunne tage imod betalinger med Dankort, skal du have en Dankort aftale igennem Nets.  

Visa

Visa blev grundlagt i USA tilbage i 1958, da Bank of America lancerede BankAmericard, som var det første kort nogensinde med ”revolverende kredit”. I 1976, hvor kortet blev lanceret udenfor USA, skiftede det navn til Visa, som vi kender det i dag.     I dag er Visa at finde i mere end 200 lande og der er udstedt hele 4,1 million Visa kort på verdensplan.   Visa kortet findes i mange forskellige versioner, både som kredit- og debetkort og co-brandet med andre kort så som Dankort og UnionPay.  

Mastercard

Mastercard blev grundlagt i 1966 og er i dag en global teknologivirksomhed i betalingsindustrien.  I dag opererer Mastercard på tværs af 210 lande og i alt er der udstedt 3 milliarder Mastercard- og Maestro-brandede kort. Mere end 90 millioner steder tager imod betalinger med Mastercard og der blev gennemført 112 milliarder Mastercard transaktioner i 2021.  Mastercard arbejder for at samle og drive en inkluderende, digital økonomi til gavn alle, ved at gøre betalinger sikre, enkle, smarte og tilgængelige.

Diners Club International  

Historien bag Diners Club startede i 1950, da en mand ved navn Frank McNamara spiste middag på en restaurant i New York, men havde lagt sine penge i et andet jakkesæt end det, han havde på. Han kunne derfor ikke betale regningen, uden at måtte hidkalde sin kone og besluttede derefter, at han ikke ville risikere at komme i forlegenhed på den måde igen og grundlagde derfor Diners Club. I dag   I dag er Diners Club et globalt anerkendt brand og et kort der bruges af udvalgte og velhavende forbrugere. Kortet giver adgang til mere end 1.000 lufthavnslounger verden over og tilbyder virksomheder og mindre forretningsdrivende løsninger til deres udgiftshåndtering. Diners Club kan bruges i mere end 200 lande, i millioner af butikker og i mere end 1,3 millioner hæveautomater.

UnionPay

UnionPay er et kinesisk betalingskort, der blev grundlagt i Kina i 2002. UnionPay International er et datterselskab af China UnionPay som har sit fokus uden for Kina og blev etableret i 2012 sådan at kortbrandet kunne udvide til lande uden for Kina. UnionPay International kan bruges i 181 lande verden over, er til dato udstedt i 77 lande og har 190 millioner kort udstedt uden for Kina.  Kortet findes både som et rent UnionPay kort og som et co-brandet kort med f.eks. Visa og Mastercard.

JCB

JCB er et globalt kortbrand og en stor kreditkortudsteder og indløser fra Japan. JCB startede i 1961 i Japan og udvidede til resten af verden i 1981.  JCB kort kan bruges i 39 millioner forretninger og i over en million hæveautomater over hele verden. JCB fås i mange lande, herunder Japan, Taiwan, Korea, Thailand, Indien og Vietnam, og har mere end 146 millioner udstedte kort. Som en del af sin internationale vækststrategi arbejder JCB sammen med Nets, sådan at forretninger i hele Norden med kortaftaler via Nets kan tage imod betalinger med JCB.   Der findes flere typer af JCB kort fra standardkort til premiumkort som guld- og sølvkort, herunder kundeklubkort og firmakort. Alle korttyper har det letgenkendelige trefarvede JCB logo på og kan bruges i forretninger med kortaftale igennem Nets.

Discover

Discover er et kreditkort og blev udstedt første gang i 1985 i USA. Discover var det første kort i USA med et cashback bonusprogram på køb. Cashback-bonussen er en procentdel af det det købes for, som efter købet tilbagebetales til kortholderen. Bonussens størrelse afhænger derfor af størrelsen på købet foretaget med kortet.  Der findes forskellige typer af Discover kort, som passer til forskellige formål, f.eks. indkøb og rejser. Udover det kan Discover kort findes som co-brandede med en bred vifte af nationale kortbrands som BC Card fra Sydkorea, RuPay fra Indien, Elo fra Brasilien, Troy fra Tyrkiet og Verve fra Nigeria.

Hvordan får man en indløsningsaftale?

Nu hvor du måske er blevet overbevist om, at du skal lade dine kunder betale med kort og er kommet tættere på at kunne beslutte dig for, hvilke kort der er relevante for din butik eller webshop, så er næste skridt at få en indløsningsaftale. Nets tilbyder indløsningsaftaler til alle de ovennævnte korttyper. Læs mere om indløsningsaftaler, og lad os hjælpe dig i gang.

Louise Fibiger Ravnkilde
Louise Fibiger Ravnkilde
Senior Digital Content & Communications Manager, Nets A/S