Tilføj dit logo på MobilePay-betalinger

nets-logo-i-mobilepaybetaling-lilleTilbyder du dine kunder at betale med MobilePay i din webshop via vores Easy checkout? Så kan du nu gøre det nemt for din kunder at se, at betalingen er gået rigtigt igennem, ved at tilføje dit virksomhedslogo sammen med betalingen.

Her til højre har vi testet det med Nets-logoet.

Det er en lille lækker funktion, der gør købsprocessen sammenhængende og tryg for kunderne, når de kan se dit logo sammen med det beløb, de skal godkende i MobilePay-appen.


En smidig betaling sikrer kunderne en god købsoplevelse

Et stigende antal forbrugere vælger at betale på nettet med MobilePay. I rapporten Dansk e-handel 2019 fremgår det, at 41 procent af forbrugerne swiper deres betalinger igennem med MobilePay, når de handler online og netop derfor, er det en god idé at tilbyde dine kunder denne form for betaling.

Det handler om at skabe den bedste og nemmeste købsoplevelse for dine kunder, så de ikke falder fra undervejs og forlader din webshop uden at gennemføre et køb. Ved at tilbyde de populæreste betalingsformer som kortbetalinger og MobilePay, er du dækket godt ind.

Sådan tilføjer du dit logo i Nets Easy checkout

Hvis du ikke har en Nets Easy checkout i dag, kan du oprette en gratis test-konto og prøve den af i din webshop. Test-kontoen kan opgraderes til at gå live, når du er klar til at gå i luften med vores nemme online betalingsløsning.
Læs mere om Easy og test-konto her

Har du Easy uden MobilePay, kan vi nemt tilføje det for dig, du skal bare kontakte os på mail her.

Har du allerede tilknyttet MobilePay til din Easy checkout, kan du tilføje dit logo ved at logge på Easy administration og under Company/Virksomhed, skal du klikke på ’Logo’. Her uploader du dit ønskede logo i størrelse 250 x 250 px.

Se eksempel her:

mobilepay-logo-1

Det er nemt og lige til - og giver en tryg og professionel købsoplevelse for dine kunder.

Tanja Oda Sørensen

Tanja Oda Sørensen

Tanja er Marketing Manager i Nets og blogger om tips og nye tendenser inden for online betaling og e-handel.

Følg Tanja Oda Sørensen på

Kommentarer

Kommentarer (2)