Sådan tilpasser du din webshop til andre markeder

Er din virksomhed klar til at tage springet ud i Europa og USA? Så har vi gode nyheder! Det er nemlig blevet nemmere end nogensinde at åbne en webshop i udlandet. Med Nets checkout kan du nemt behandle betalinger i flere forskellige valutaer og få fuld overblik over bestillinger på forskellige markeder – med ét enkelt butikslayout.

Her i Skandinavien elsker vi online shopping og muligheden for at betale nemt og hurtigt med kort eller mobil. Sådan har det været længe, og det er måske grunden til, at vi ifølge flere undersøgelser er nogle af dem, der handler mest på nettet i hele verden. Men resten af Europa er lige i hælene på os, og i mange lande begynder ehandel for alvor at blive en naturlig del af hverdagen.

For de virksomheder, der bruger Nets Easy checkout på nettet, giver dette en masse spændende muligheder. Nets Easy checkout understøtter, foruden de skandinaviske valutaer, også betaling i euro €, britiske pund £ og US dollars $. Det betyder, at det eneste, du behøver at gøre for at modtage betalinger fra andre lande, er at lave en lokal version af din webshop – så tilpasser Easy automatisk både sproget og valutaen i betalingsvinduet.

Flere lande på samme platform

Lad os f.eks. sige, at du opretter en netbutik med navnet dinnetbutik.dk, og du samtidigt udvikler dinnetbutik.dk/no og dinnetbutik.dk/de på henholdsvis norsk og tysk. Tysk betalingsvindue

Når en norsk eller tysk kunde besøger siden på sit eget sprog, vil betalingsvinduet automatisk tilbyde betaling i norske kroner eller euro, mens du nemt kan styre det hele fra dit danske layout – med en samlet oversigt over alle salg og betalinger. Du slipper med andre ord for at oprette nye butiksplatforme og forholde dig til forskellige layouts på de forskellige markeder, som du sælger på. Du kan også vælge, om du vil oprette forskellige valutakonti, eller knytte alle betalinger til én konto.

Åbner døren for 340 millioner nye kunder

I Danmark har vi længe været vant til at handle på engelsksprogede sider, men i f.eks. Tyskland, Italien og Frankrig er det ofte afgørende, at en netbutik eksisterer på det lokale sprog for at lykkes. Hvis du tilpasser sproget, indholdet og betalingsvinduet, øges tilliden til dit brand og chancerne for konvertering betydeligt.

Og da lande, der traditionelt er glade for kontanter, i stigende grad tager både kortbetaling og e-handel til sig, åbner det også spændende muligheder for alle nordiske webshops, som kan tilbyde betaling i euro. For mens Danmark, Sverige og Norge tilsammen udgør et marked på ca. 18 millioner mennesker, er der f.eks. over 80 millioner mennesker bare i Tyskland. Resten af eurozonen udgør ca. 260 millioner potentielle nye kunder.

Mere indhold – lige så nemt at bruge

Nets checkout har udviklet sig i rekordfart den sidste tid. Både fordi vi har et mål om hele tiden at tilbyde detailhandlere og forbrugere en bedre løsning, men også fordi væksten og udviklingen blandt vores kunder har været stor.

Bare det seneste halve år har vi udviklet mere end 100 nye funktioner, som er med til at gøre online betaling til en nemmere og mere effektiv oplevelse, fx har vi tilføjet MobilePay i Danmark, Vipps i Norge og Swish i Sverige. Med tiden vil det blive muligt at tilbyde betaling med Apple Pay, Google Pay og andre lokale betalingstjenester på det europæiske marked.

Men selv om Easy hele tiden vokser og bliver mere omfattende, er målet stadig at gøre vores betalingsløsning så nem og brugervenlig som muligt – både for forbrugerne og dig som forhandler: Det er stadig lige så nemt at integrere betalingsvinduet i din webshop, og du kan stadig vælge betalingsvinduets stil og farver, så det matcher din brandprofil – og for alle kunder, som tidligere har handlet i en webshop, der bruger Nets Easy checkout, indlæses alle betalingsoplysninger stadig automatisk.

Hvis du har brug for rådgivning eller hjælp til at oprette en udenlandsk webshop, hjælper vi selvfølgelig gerne med en betalingsløsning til din virksomhed. Hvis du allerede bruger Nets Easy checkout, kan vi blot tilføje nye valutaer til din nuværende løsning.

Send os en e-mail, så hjælper vi dig med alt – og du kan selvfølgelig også kontakte os, hvis du bare vil sælge i Danmark.

Hent den nye e-handelsrapport 2020
Philip Meldrum Larsen

Philip Meldrum Larsen

Jeg er produktansvarlig for betalingsløsningen Easy og har hovedansvaret for intern oplæring og kommunikation ved lancering af nye funktionaliteter på platformen. Jeg arbejder også tæt sammen med udviklingsteamet hos Nets, når der er behov for nye funktionaliteter, som efterspørges af vores kunder og markedet generelt.

Følg Philip Meldrum Larsen på

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu

Vær den første til at kommentere indlægget.