Det handler om at have det rette perspektiv på projektet, når du skal flytte din fysiske butik over på internettet. Der ligger nemlig en masse spændende muligheder i at gå online med din butik, og du får mest muligt ud af dem, hvis du er afklaret omkring, hvordan det hele skal gribes an.
Først og fremmest skal du arbejde med webshoppen i dit eget tempo. Og så skal du ikke være bange for at søge hjælp udefra til at lave webshoppen. Det er bare nogle af de ting, som du bør huske på, når du går online med din butik. I det her blogindlæg giver vi dig tre gode huskeregler, som er af stor værdi i opstartsfasen.
At åbne en webshop kan være en rigtig god ide. Men det er også en udvidelse af din forretning, du skal se som en investering. Det vil tage tid og kræve hårdt arbejde.
Find det tempo, som passer dig og din forretning. Tag et skridt ad gangen, og sørg for at begynde med en grundig omgang research. Hvad gør virksomheder, som minder om din egen? Hvilke fejl kan du lære af? Og hvilke succeser? Alliér dig med personer, som har erfaring med springet fra fysisk butik til online webshop. Opsøg viden om det digitale univers.
Det it-tekniske skal selvfølgelig understøtte din webshop på en positiv måde. Men selve webshopsystemet i sig selv er ikke det afgørende for, om din webshop bliver en succes. Det er faktisk kun et værktøj.
Det vigtigste er, at du har en vision for din webshop og en idé om, hvordan du kan gøre den personlig og vedkommende på samme måde som din fysiske butik.
En del af bevægelsen fra fysisk butik til online handler om at investere nye ressourcer i din butik. Du bør derfor overveje, hvor dine kræfter og talenter bedst kan bruges, og hvor det er nødvendigt med hjælp udefra. Det vigtigste er, at du har et realistisk syn på dine egne evner.
Du er ekspert i din forretning. Der vil være områder, hvor du sagtens kan tilegne dig viden, men det kan være en god idé at investere nogle ressourcer i nogle dygtige leverandører, dér hvor dine egne evner ikke helt slår til.
Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at modtage betaling på nettet eller hvilke betalingsformer du skal tilbyde i din netbutik, så læs også Nets' onlineguide: Sådan fungerer online betaling.
Vil du læse mere om hvad du skal overveje, når din butik skal gå online? Så hent vores e-bog: Fra offline til online.
Maria Pedersen arbejdede med online marketing i Nets (tidligere DIBS Payment Services).
Disse indlæg om Opstart af webshop
Nets er en europæisk betalingsudbyder med hovedsæde i Danmark. Virksomheden går tilbage til 1968, men har været kendt som Nets siden 2010.
© 2019 Nets A/S, Alle rettigheder forbeholdes.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer endnu
Vær den første til at kommentere indlægget.