Du har måske allerede en god idé til et produkt du gerne vil sælge i en webshop, men har du tænkt over at du skal have købt et domæne? For at lokke kunder ind i din webshop kræver det naturligvis først og fremmest, at shoppen findes på internettet. Derfor skal du have købt dit eget domæne – altså en web-adresse – som din webshop kan ligge på.
I Danmark er det DK Hostmaster, der administrerer alle domæner, der ender på .dk, så du skal herigennem for at finde dit domæne. Hop ind på www.dk-hostmaster.dk, og som det første ser du en kasse, hvor du kan tjekke, om domænet er ledigt. Er det tilfælde at domænet er ledigt, bliver du sendt videre til én af de mange udbydere, hvor du for et overskueligt beløb kan købe domænet og herefter kan du følge deres enkle guides til, hvordan du kommer i gang.
Det er muligt at købe domæner med æ, ø og å, men det er ikke alle browsere, der kan håndtere bogstaverne – så undgå så vidt muligt at bruge dem.
Navnet på hjemmesiden skal selvfølgelig gerne hedde det samme som din virksomhed, og her er det en god idé at finde et navn, som både er let at huske, udtale og stave, så kunderne let kan finde shoppen enten via den direkte adresse eller via Google. Såfremt du drømmer om at udvide til andre lande, er navnet på domænet/virksomheden og måden du staver det på, også en faktor du bør overveje.
Skal du vælge et .com-domæne, eller er det fint med et, der slutter på .dk? I første omgang bør et .dk-domæne række fint til dit behov, hvis du kun har planer om at sælge i Danmark. Du kan eventuelt købe og dermed reservere .com-versionen, hvis du tror, du får brug for det, men det koster selvfølgelig lidt ekstra penge.
Gå ind på www.dk-hostmaster.dk og tjek, om det domæne du ønsker, er ledigt. Hvis ja, bliver du automatisk sendt videre til en såkaldt registrator – en virksomhed, der er godkendt til at forhandle domæner. Følg herefter deres guide til, hvordan du kommer i gang og aktiverer domænet.
Maria Pedersen arbejdede med online marketing i Nets (tidligere DIBS Payment Services).
Disse indlæg om Opstart af webshop
Nets er en europæisk betalingsudbyder med hovedsæde i Danmark. Virksomheden går tilbage til 1968, men har været kendt som Nets siden 2010.
© 2019 Nets A/S, Alle rettigheder forbeholdes.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer endnu
Vær den første til at kommentere indlægget.