Når du skal have din egen webshop og virksomhed op at køre, er det smart at oprette en separat erhvervskonto. Hvis du blander din privatøkonomi og din forretningsøkonomi sammen, kan det være næsten umuligt at afstemme posteringerne på din konto med indtægter og udgifter i din virksomhed.
Vær opmærksom på, at for nogle typer af virksomheder kan det ligefrem være et lovkrav om at have tilknyttet en dedikeret erhvervskonto.
Hvis du er en enkeltmandsvirksomhed, kan det være en god idé blot at bede banken om at oprette en ekstra konto på din privatkonto, som du kan bruge til virksomheden. Det kan spare dig for nogle af alle gebyrerne ved at oprette en erhvervskonto – det kan nemlig være en dyr affære, afhængigt af din bank. Det er dog ikke alle banker, der tillader at bruge privatkontoen til virksomheden, og så må du oprette en erhvervskonto.
OBS: Selskaber (fx ApS) skal have en seperat konto, da privatøkonomien ikke må blandes med selskabets økonomi.
En erhvervskonto er en særlig konto til virksomheder. Den koster typisk nogle hundrede kroner at oprette samt et fast gebyr hvert kvartal. For at finde den billigste og bedste løsning for dig, må du i gang med at kigge på de forskellige bankers hjemmesider og finde ud af, hvad der passer dig bedst. Vær opmærksom på, at nogle banker kræver, at du også har dine private konti hos dem også, hvis du vil have en erhvervskonto.
Nogle banker vil måske også kræve, at du viser dem en forretningsplan og et budget (som du selvfølgelig har lavet for længst), også selvom du ikke skal låne penge hos dem.
Erhvervskontoen kan du også bruge som din Nemkonto for virksomheden.
Undersøg, om en privatkonto er mulig, og om det dækker dit behov (hvis du har en enkeltmandsvirksomhed). Hvis ikke, skal du oprette en erhvervskonto hos en bank. Undersøg flere bankers tilbud, før du bestemmer dig for, hvor den skal være. Der kan være stor forskel på priserne, og derfor er det vigtigt at du finder det rigtige match mellem omkostninger og behov.
Maria Pedersen arbejdede med online marketing i Nets (tidligere DIBS Payment Services).
Disse indlæg om Opstart af webshop
Nets er en europæisk betalingsudbyder med hovedsæde i Danmark. Virksomheden går tilbage til 1968, men har været kendt som Nets siden 2010.
© 2019 Nets A/S, Alle rettigheder forbeholdes.
Kommentarer
Kommentarer (6)