Guide til affiliate marketing for webshop-ejere

Jeg møder ofte frustrerede webshop-ejere, der enten ikke opnår profitabilitet på deres Google Ads eller ikke kan forstå, at SEO skal koste så mange penge uden kortsigtede resultater. Hvis du har udfordringer med at opnå profitabilitet i dine nuværende marketingkanaler, kan affiliate marketing være løsningen for dig. Som den eneste no-cure-no-pay marketing løsning, kan du altid være sikker på at tjene penge ved brug af denne marketingkanal. I dette blogindlæg får du en konkret guide til affiliate marketing for webshop-ejere.

Hvad er affiliate marketing? 

Affiliate marketing er en no-cure-no-pay marketingkanal, hvor du gennem et affiliate-netværk samarbejder med hjemmesider, der kan levere relevant trafik til din webshop. Betalingen er enten et fast beløb per lead (i dette tilfælde en konvertering) eller en procentdel af salgsbeløbet. Det betyder, at du som webshop-ejer kun betaler for salg og ikke for antal klik eller visninger. Du kan dermed selv regulere, hvor meget du ønsker at betale og på den måde sikre, at du altid er profitabel i sin markedsføring.

Opret dig på et affiliate-netværk 

Første skridt for at komme i gang med affiliate marketing er at oprette sig på et affiliate-netværk. Et affiliate-netværk etablerer samarbejdet mellem din webshop og affiliate og tager sig af alt administrativt, herunder betalinger, håndtering af kampagnemateriale, samt formidling af kontakt mellem parterne. Betalingen til et affiliate-netværk er ofte et tillæg på mellem 20-30% af de samlede udgifter til affiliate marketing.

Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med og kan anbefale følgende affiliate-netværk:

De har alle hver sine fordele og ulemper og henvender sig til forskellige segmenter. Partner-ads henvender sig mest til webshops. Adservice har mere fokus på andre grene inden for e-commerce, herunder forbrugslån og online gambling. Healthtrader er for webshops med fokus på sundhed, helse og kosttilskud.

Oprettelsesprocessen er yderst simpel. Det eneste du skal gøre er at ansøge om at blive forhandler/merchant, hvorefter du vil blive introduceret til systemet og få tilknyttet din egen affiliate manager.

Lav din første kampagne

Det næste skridt i processen er at oprette din første kampagne. Dette indebærer først og fremmest, at du forbereder marketingmateriale for din webshop og opstiller visse krav som samarbejdspartneren skal overholde for at blive accepteret.

Typiske krav kan være:

  • Ingen brand bidding (samarbejdspartneren må ikke byde på brand-relaterede søgeord)
  • Ingen cashback (samarbejdspartneren må ikke tilbyde sine kunder at modtage betaling for en konvertering)
  • Ingen Facebook-markedsføring
  • Ingen e-mail-markedsføring

Dernæst skal du tage stilling til, hvor stor en andel af salgsprisen, der skal betales i provision til samarbejdspartneren. Provisionssatserne svinger mellem 5-50% og afhænger fuldt ud af dækningsgraden på det enkelte produkt, samt hvor meget webshoppen er interesseret i at tjene. Des højere provisionen er, des mere interessant er det dog for samarbejdspartneren at generere trafik til webshoppen.

Den klassiske metode til at vurdere provisionssatsen er blot at bruge samme niveau som målet for markedsføringsomkostninger i procent af omsætningen.

Hvis du fx har besluttet dig for, at 30% af din omsætning skal gå til markedsføring, ville det også være naturligt at fastsætte provisionssatsen på dette niveau. Vær dog opmærksom på, at affiliate-netværket også skal betales 20-30% af de samlede udgifter til affiliate marketing, hvorfor du som udgangspunkt altid skal gange provisionssatsen med 0,7-0,8 for at tage hensyn til alle udgifter.

Du kan få yderligere vejledning til opsættelse af kampagnen af din affiliate manager, der har stor erfaring inden for denne type markedsføring for en lang række af webshops.

Opsøg og kontakt potentielle affiliates 

Når kampagnen er oprettet sender din affiliate manager et nyhedsbrev ud til alle i netværket for at opfordre sine medlemmer til at tilmelde sig kampagnen. Afhængig af fastsættelsen af provisionssatsen vil nogle samarbejdspartnere begynde at sende trafik fra dag 1, mens andre ikke vil være interesseret i din kampagne. Af den grund er oprettelsen på et affiliate-netværk ikke ensbetydende med garanteret salg.

En stor del af arbejdet med affiliate marketing ligger også i at kontakte nye potentielle affiliates, der kunne være interesserede i at promovere din webshop. Du kan fx bruge Google til at finde hjemmesider, der kan sende relevant trafik videre til dig gennem din affiliate kampagne. Det gør du ved at søge på relevante nøgleord og søgetermer på Google og se hvilke hjemmesider, der ranker på disse søgninger. Hvis du fx er en webshop, der sælger ure, kan du bruge søgetermen ”køb ur” og se, hvilke hjemmesider, der dukker op i søgeresultaterne. Mange af resultaterne vil være konkurrerende webshops, men nogle vil også være blogs, der potentielt kunne promovere dit produkt gennem et affiliate-samarbejde.

Hent den nye e-handelsrapport 2020
Gæsteblogger: Martin Lassen Dam

Gæsteblogger: Martin Lassen Dam

Martin Lassen Dam driver til daglig sammenligningsplatformen Moneytalk.dk. Han har flere års erfaring inden for erhvervsøkonomi og online markedsføring og deler gerne ud af sin viden på relevante blogs.

Følg Gæsteblogger: Martin Lassen Dam på

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu

Vær den første til at kommentere indlægget.