De 3 nye forbrugertrends der kan booste dit onlinesalg

Mange af os har fået nye vaner og rutiner under nedlukninger, corona-restriktioner og hjemmearbejde - og vaner har det som bekendt med at hænge ved. E-handel er blevet en naturlig del af vores hverdag og vi handler både oftere og bruger flere penge på nettet end før corona-pandemien.


Kilde: Dansk e-handel 2020

Hvad betyder det for din forretning?

Hvis du har en webshop er det jo som udgangspunkt godt nyt. Der ligger potentielt en succes rundt om hjørnet, hvis du kan hamle op med dine konkurrenter. Og vi ved godt, at det er svært – konkurrencen blandt webshops er hård og alle er hele tiden på udkig efter den næste trend, der kan booste deres onlinesalg.

Men det er her, at vi kan hjælpe dig:

Med udgangspunkt i vores årlige e-handelsrapport, der er baseret på interviews af 1400 danskere i alderen 18-79 år, har vi fundet de 3 vigtigste trends indenfor e-handel som er kommet i kølvandet på corona-pandemien og som kan hjælpe dig på forkant med dine konkurrenter.

I denne blog gennemgår jeg de 3 trends samt tips til, hvordan du kan bruge dem i din webshop.

De 3 forbrugertrends er:

  1. Bekvemmelighed, bekvemmelighed, bekvemmelighed (vigtigere end priser)
  2. Forbrugerne vil støtte lokalt – også online. Det er nu, at du kan slå de udenlandske kæmper!
  3. Klimahensyn – vis, at du går op i miljøet <3

Trend nr. 1: Bekvemmelighed er blevet vigtigere end pris

tenor

Hvorfor handler vi egentlig på nettet frem for at gå i de fysiske forretninger?

Vores lyst til at handle online plejede at hænge sammen med, at vi gerne ville gøre en god handel og spare penge. Varer som elektronik og tøj har altid været populære varer at købe på nettet, for der kan man nemt se, hvor man sparer penge. Men pga. pandemien er online shopping nu blevet den naturlige måde at shoppe på for mange af os.

I 2019 var udsigten til at spare penge den vigtigste årsag til at shoppe online for 39% af danskerne. I dag gør det sig kun gældende for 22%.

I dag er det nogle andre årsager, der motiverer os til at handle online – årsager der kan samles under det, vi kalder ’bekvemmelighed’. Nu handler danskerne online fordi det er nemt (29%), fordi det sparer tid (10%) og fordi e-handel ikke afhænger af åbningstider (8%).

Danskernes vigtigste årsager til at shoppe online:

graf - derfor shopper danskerne onlineMed andre ord handler næsten halvdelen af danskerne (47%) på nettet fordi det er bekvemmeligt. Det er en stigning på mere end 25% fra forrige år.

Pris er ikke længere den vigtigste parameter, når du skal konkurrere med andre webshops. Er det ikke meget rart at vide? Du kan faktisk sælge en masse i din webshop, hvis du gør det nemt og bekvemt for dine kunder.

Her er 3 ideer til, hvordan du gør din webshop nemmere og mere bekvemmelig for dine kunder:

  1. Mobiloptimering. Mobile first. Du har sikkert hørt om det. Har du prøvet at handle i din webshop fra din mobil?
    54% af forbrugerne shopper i dag fra deres mobil, så hvis din webshop ikke er lækker og nem at navigere i, når man ser den gennem en 5,5 tommer skærm, er den bare besværlig. Hvis din webshop trænger til en opgradering på denne front, så start fx med HostGator’s guide: How to make a website Mobile Friendly.

  2. Færre indtastninger, mindre bøvl, flere gennemførte køb. Det skal gå hurtigt, når vi handler på nettet. 40% af forbrugerne gemmer deres betalingsoplysninger online, for at kunne betale hurtigere. Vi gider ikke at bruge tid på at indtaste navn, adresse og kortnummer igen og igen.

    Brug derfor en checkout i din webshop, der husker dine kunder. Så er felterne automatisk udfyldt for dem, når de vender tilbage, så de bare skal lægge varer i kurven og klikke ”betal”. Nemt! Nets har fx betalingsløsningen Easy, der husker dine tilbagevendende kunder. Easy kan også trække de betalingsoplysninger som kunden har gemt i sin Google Chrome-browser. Det kan næsten ikke blive mere… Easy!

  3. Fleksibel levering. Det skal også være nemt at modtage en vare. Her gælder det om at give dine kunder en masse muligheder. Det nytter ikke noget, at dine kunder i købsprocessen opdager, at de er nødt til at hente pakken i en kiosk, der er besværlig at komme ud til og som i øvrigt lukker kl. 17:00.

    Ifølge fragtfirmaet Bring, foretrækker forbrugerne de webshops, der tilbyder en god variation af leveringsmuligheder, det kan fx være levering samme dag, levering til døren, til kontoret, til en kiosk. Det kan også være muligheden for at afhente i selve butikken eller vælge et specifikt leveringstidspunkt.

    Ved du ikke helt, hvordan du kan gøre leveringen til en leg for dine kunder, kan det være en god ide at finde en partner, der kan hjælpe dig med at finde det fragtfirma, der passer til din webshop. Du kan også starte på Shipmondos oversigt over fragtfirmaer i Danmark og se hvilke ydelser de har til virksomheder.

Trend nr. 2: Lokal e-handel er federe end udenlandshandel

#støtlokalt

stoetlokaltTrenden har været undervejs de seneste par år, hvor vores lyst til at handle i udenlandske webshops har været på tilbagegang. Vi vil hellere handle hos de danske forretninger, støtte lokalt og være sikre på, at varerne kommer hurtigt og sikkert frem.

Det blev en gang for alle slået fast, da corona-pandemien kom. I 2019 købte næsten halvdelen af os (46%) noget fra en udenlandsk webshop, men i 2020 var det kun 27% af os, der handlede uden for landets grænser.

Når danskerne fravælger udenlandske webshops gælder det for 29% af dem, at de hellere vil støtte lokale forretninger.

udenlandshandel-online

Nu tænker du måske ”Yay, så behøver jeg faktisk ikke at gøre noget her for at tiltrække de danske forbrugere”, men så nemt er det altså ikke. Beklager.

For der er selvfølgelig en række grunde til, at vi fravælger de udenlandske webshops og vælger de danske til. Og det er disse grunde, du skal huske, når du sælger til danskerne. (Og er du rigtig snu, så gør du det samme i de andre lande, når du vil sælge til svenskerne, tyskerne osv.)

Sådan bliver din webshop den lokale helt, der vinder over de udenlandske konkurrenter:

  1. Først og fremmest skal du sikre, at din webshop rent faktisk er lokal – eller rettere sagt - fremstår lokal for de besøgende. Så når dine danske kunder besøger din webshop, bliver de selvfølgelig mødt af danske tekster (og svenskerne bliver mødt af svenske tekster, tyskerne af tyske tekster og så fremdeles).

    Når de kommer til checkout, skal dine kunder igen mødes af den lokale valuta (DKK, SEK, NOK, EUR… vi foretrækker alle at betale i vores egen valuta) og vi vil bruge de betalingsmetoder, vi er vant til at betale med. I Danmark er vi fx gladest for at betale med Visa/Dankort og MobilePay.

  2. Returnering skal være nemt. Når danskerne fravælger udenlandske webshops, skyldes det i 35% af tilfældene, at vi ikke vil risikere en bøvlet proces med returnering af en vare. Det giver dig en mulighed for at blive foretrukket over dine konkurrenter – send fx en gratis returlabel med og undgå at kræve, at dine kunder skal printe noget ud.

    Har en af dine kunder oplevet, at det var en tidskrævende proces at returnere en vare, skal du ikke regne med at kunden kommer tilbage.

  3. Skab tryghed og spil med åbne kort. Når danskerne fravælger udenlandske webshops er det i 20% af tilfældene fordi vi bliver usikre på, hvilke rettigheder vi har og hvilke købsvilkår webshoppen arbejder med.
    Så sørg for, at du besvarer alle de spørgsmål, dine kunder måtte have: Hvad gør jeg, hvis jeg fortryder mit køb? Kan jeg få mine penge retur? Hvad hvis varen går i stykker?

Trend nr. 3: Klimahensyn - vis, at du interesserer dig for miljøet <3

tenor-2
Har din webshop en grøn profil? Kan man handle hos dig med god samvittighed?

I en analyse af konsulentfirmaet Accenture fremgår det, at forbrugerne har gennemgået en enorm udvikling under corona-pandemien og at 60% af forbrugerne nu foretager flere miljøbevidste valg, når de handler end før pandemien.

Faktisk fremgår det af PWC’s globale forbrugerundersøgelse at over halvdelen af forbrugerne bevidst går efter produkter med klimavenlig emballage og de er villige til at betale ekstra for miljøvenlige produkter.

Klimaet er altså vigtigt for forbrugerne, men alligevel er det ganske få webshops, der har fået øjnene op for denne trend. I hvert fald er det kun to ud af ti danskere, der angiver, at de har fået tilbudt at klimakompensere deres køb i en webshop.

Faktisk er sandsynligheden for, at du er blevet tilbudt en form for klimakompensation i en webshop, mindre, jo ældre du er. 31% af de 18-29 årige danskere har fået tilbudt at tilkøbe en form for klimakompensation i en webshop, mens det kun gør sig gældende for 23% af de 30-49 årige - og andelen bliver endnu mindre, jo ældre forbrugerne er.

I Nets’ e-handelsrapport 2020 fremgår det, at 22% af danskerne siger ja til at klimakompensere, når webshoppen tilbyder det ved checkout.

Forbrugerne vil handle klimavenligt og der er mange måder, du kan gøre din webshop mere klimavenlig.

4 forslag til, hvordan du gør din webshop mere klimavenlig:

  1. Grønne donationer: Tilbyd dine kunder at donere penge til organisationer, der arbejder for at forbedre klimaet via din webshop. Eller fortæl dine kunder, hvilken organisation du har valgt at donere noget af dit overskud til. Hvis nogle af de penge man bruger på nettet bliver investeret i noget, der gavner klimaet, så føles det allerede lidt bedre, når man betaler.

    Jeg har fundet nogle eksempler på webshops, der donerer penge til klimaet og grønne projekter som du måske kan blive inspireret af: Smyks.dk, Creativ.dk og KarmaKaffe.

  2. Emballage: Skær ned på brugen af plastik og fortæl dine kunder, hvordan du gør det. Vi har alle prøvet at modtage en kæmpe papkasse, hvor 70% af indholdet var plastikfyld. Det virker jo helt fjollet, ik?
    Vidste du, at man kan fylde papkasser med fx bionedbrydeligt majs eller træuld? Du kan også bruge bølgepap, der har en genanvendelsesgrad på 91% - det er simpelthen affald, der bliver brugt igen og igen. Smart og godt for klimaet.

  3. Miljøvenlige produkter: Forhandler du varer som andre har produceret, så er det også tiden til, at du tager et aktivt valg om, hvad du støtter – og dermed hvad dine kunder støtter. Er dine varer miljømærkede? Er de producerede under forhold, der tager hensyn til miljøet? Hvis ja – så fremhæv det i din webshop og hjælp dine kunder med at handle klimavenligt. Se fx hvordan de gør det hos Eventyrsport og ØnskeBørn.

  4. leveringsmand-onlinehandelTilbyd klimavenlig levering. Vidste du, at firmaer som Bring tilbyder cykellevering?
    Måske kan du også selv tilbyde levering af varer på cykel. Du kan også tilbyde dine kunder, at de kan købe online og hente varen, når de kommer forbi din butik – måske bor de alligevel lige rundt om hjørnet.


    Matas fremhæver fx i deres webshop, at man skåner klimaet, når man selv henter sin pakke hos dem:

Matas webshop

Er du allerede godt med på den grønne bølge, kan næste skridt være at blive klimacertificeret. Der findes mange muligheder for certificeringer af webshops, hvor du får et bevis for, at din virksomhed arbejder aktivt for at skabe et bedre klima.

Her er et lille udvalg, du kan overveje:

Certified green energy  Ingen CO2 Carbon trust  FSC certificering Miljøvenlig pakning  Verdens skove

 

Sådan. Du har nu fået læst dig igennem de 3 nye forbrugertrends inden for e-handel:
Bekvemmelighed. Lokal e-handel. Klimahensyn.

tenor-3

Er du klar til at rykke på det og tage din webshop til næste niveau? I Nets står vi klar til at hjælpe dig med at gøre din webshop både bekvemmelig og lokal – på tværs af markeder. Du er altid velkommen til at kontakte os på ecommerce-salg-dk@nets.eu.

Eller kigge nærmere på vores e-handelsløsning Easy.

Læs om Easy

Hent den nye e-handelsrapport 2020
Tanja Oda Sørensen

Tanja Oda Sørensen

Tanja er Marketing Manager i Nets og blogger om tips og nye tendenser inden for online betaling og e-handel.

Følg Tanja Oda Sørensen på

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu

Vær den første til at kommentere indlægget.