Rigtig mange startups klarer sig desværre ikke igennem de indledende levemåneder eller år. De brænder ud grundet manglende finansiering, forkert strategi, et utilstrækkeligt team, dårlig timing og en række andre forhold.
Heldigvis findes der samtidig masser af startups, der kommer så langt, at de ønsker at vækste deres forretning. Hvis du er iblandt dem, der sidder med en startup, som har vækstpotentiale, så er det helt afgørende, at du gør din virksomhed klar til denne skalering.
At skalere en startup er ikke det samme som den indledende fase. Hvor de første trin bestod af at finde frem til din forretningsmodel, de rette kunder, den indledende kapital etc., så handler skalering om at vækste og sørge for at have en virksomhed, der kan klare større belastninger uden, at det går udover performance eller tab af indtægter og fokus.
Det kræver grundig forberedelse, og følgende fem områder er helt afgørende at have styr på:
Internationale studier fra bl.a. Inc.com peger på, at 74% af alle iværksættere, der mislykkes, gør det pga. for tidlig skalering (”premature scaling”). For at undgå dette skal du sørge for, at du har styr på:
Hvad kan du automatisere i dine forskellige processer, så du kan skalere uden, at det kræver ekstra arbejdskraft eller økonomi? Det kunne være alt fra cloud storage til markedsføring, bogholderi etc.
Studier fra bl.a. Forbes.com har vist, at både direct marketing og word-of-mouth er meget svære at skalere. Derimod kan content marketing skaleres og gå viralt, så sæt større fokus på dette område, hvis du ikke allerede gør det i forvejen.
Læs mere om markedsføring her.
På den ene side er du uundværlig som kulturbærer i en startup. På den anden side er det bl.a. din opgave, som led i jeres skalering, at gøre dig selv nemmere at undvære. Det kan være ganske skrækindjagende at tage 2-4 ugers ferie, men gør du det ikke, gør du dit team en bjørnetjeneste. Dit team har brug for at opleve, at de kan skalere og lykkes også uden dig på kontoret hele tiden. En kultur er kun succesfuld i det øjeblik, at den også fungerer, når lederne ikke er der.
Ovenfor nævnte jeg automatisering som helt afgørende. Ligeså afgørende som automatisering er ansættelsen af de rette folk til de ting, du ikke kan automatisere. I en skaleringsfase bør du gå efter at ansætte folk, der udover erfaring og know-how vil kunne udfylde forskelligartede opgaver og arbejde på tværs af teams og ansvarsområder.
Overvejer du at ekspandere til resten af Norden? Så er der masser af råd at hente i Nets' rapport om Nordisk E-handel som du kan downloade herunder.
Jonathan Løw er serie-iværksætter og medstifter af vækstvirksomhederne engodsag.dk og Sprout - verdens første blyant, der kan plantes og blive til krydderurter. I dag er han selvstændig med virksomheden Listen Louder, hvor han holder foredrag og workshops omkring innovation, iværksætteri og disruption. Han er forfatter til bøgerne Listen Louder og GURUBOGEN samt følges af flere end 47.000 danskere via Facebook og LinkedIn.
Disse indlæg om Sælg til udlandet
Nets er en europæisk betalingsudbyder med hovedsæde i Danmark. Virksomheden går tilbage til 1968, men har været kendt som Nets siden 2010.
© 2019 Nets A/S, Alle rettigheder forbeholdes.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer endnu
Vær den første til at kommentere indlægget.