Danskerne flytter stadigt mere af deres forbrug fra fysiske forretninger til internettet og i 2019 er det samlede onlineforbrug estimeret til at runde 140 milliarder kroner. (Kilde: Dansk e-handel 2019).
Kigger vi på det samlede onlineforbrug på fysiske varer er det steget med seks procent siden 2018 og når dermed op på 49 milliarder kroner i år. Det rekordhøje forbrug kommer af, at vare-kategorien er i rivende udvikling, både i forhold til købsoplevelsen for kunderne, men også fordi nye brancher flytter mere af deres salg online. Fx er andelen af forbrugere, som køber byggevarer på nettet, steget med 25 procent.
Den mest populære varekategori hos danskerne er tøj, sko og accessories. Hele 60 procent af forbrugerne finder deres nye solbriller, sneakers eller bukser online. Kigger vi på de unge forbrugere, er tallet noget højere - hele 81 procent af de 15-24 årige køber nyt tøj og sko online.
På anden og tredje pladsen indenfor varer, er det henholdsvis kategorierne ’krop og sundhed’ og ’elektronik’, der er mest populære hos danskerne.
40 procent af forbrugerne handler varer inden for ’krop og sundhed’ på nettet, som fx kosttilskud, skønhedsprodukter og lignende, hvilket løber op på et forbrug på 2,9 milliarder kroner.
’Elektronik’ har længe været en populær varekategori på nettet. I år er det hele 29 procent af forbrugerne, der køber deres nye computer, kamera eller køkkenudstyr online. Her kommer det samlede forbrug helt op på 7,2 milliarder kroner.
Når vi dykker ned i tallene og kigger på, hvor mange penge danskerne bruger på forskellige varer, er der dog en kategori, der slår både ’krop og sundhed’ og ’elektronik’ – og det kategorien føde- og dagligvarer.
Danskerne bruger flest penge på tøj og sko på nettet, her lander forbruget på 11,6 milliarder kroner i år, men på andenpladsen kommer føde- og dagligvarer som danskerne bruger 7,7 milliarder kroner på i år. Det er en varekategori, der har været i flot vækst i de sidste år og flere og flere vælger at springe turen i supermarkedet over og i stedet købe alt fra toiletpapir, mælk og aftensmad på nettet.
I 2019 er det hele 23 procent af forbrugerne, der køber deres dagligvarer online, hvilket er en stigning på 11 procent sammenlignet med 2018.
Det er især populært hos småbørnsfamilierne, hvor hele 32 procent vælger at klare dagligvarerne på nettet. Blandt unge mellem 15 og 24 år, er det 30 procent, der handler dagligvarer online.
Disse tal peger i retning af, at dette område kun vil vokse sig større i de kommende år. Supermarkederne kommer til at kæmpe en hård kamp om at levere det bedste produkt målt på pris, udvalg og fleksibel levering. En velfungerende betalingsløsning og gode købsoplevelse bliver også et afgørende parameter.
Du kan downloade hele rapporten Dansk e-handel 2019 her og læse mere om udviklingen i dansk onlinehandel og onlineforbruget.
Tanja er Marketing Manager i Nets og blogger om tips og nye tendenser inden for online betaling og e-handel.
Disse indlæg om Forbrugerindsigt
Nets er en europæisk betalingsudbyder med hovedsæde i Danmark. Virksomheden går tilbage til 1968, men har været kendt som Nets siden 2010.
© 2019 Nets A/S, Alle rettigheder forbeholdes.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer endnu
Vær den første til at kommentere indlægget.