Nets Explained er et nyt koncept, hvor vi forklarer tekniske emner fra betalingsverdenen, som kan være relevante at kende. Vi håber, at dette kan give dig et indblik i spændende emner inden for betaling, og samtidig hjælpe dig med at finde det rigtige produkt hos Nets eller tilegne dig mere viden om din betalingsløsning, og hvordan den fungerer. I dette blogindlæg tager vi et kig på vores portal MyNets.
Med Nets’ online portal, MyNets, kan du som Nets-kunde kan få adgang til vigtig information om din forretning, få overblik over alle transaktioner og se, hvordan din forretning klarer sig. Vi har fremhævet fem funktioner i MyNets, som du kan bruge til at optimere din forretning.
Lave en tilbagebetaling via MyNets
Hvis et køb skal tilbagebetales, kan du selv gøre det via MyNets. Det er nyttigt at kunne, hvis dit system ved en fejl gennemfører en betaling to gange. Med denne funktion kan du tilbagebetale en af betalingerne, så din kunde ikke behøver at skulle tilbage til din butik for at modtage en refusion via din terminal
Se hvor tit dine kunder kommer tilbage
Se hvor loyale dine kunder er. I MyNets kan du se, hvor ofte dine kunder kommer tilbage til din forretning. Den viden kan hjælpe dig med at gøre kundeoplevelsen mere personlig og hjælpe dig med at beslutte f.eks. hvornår eller hvor tit du vil sætte varer på tilbud.
Se hvilke lande dine udenlandske kunder kommer fra
Hvis du har mange turister eller internationale kunder generelt, kan det være en fordel at vide, hvor de kommer fra. Hvis du ved, hvilke lande de kommer fra, kan du tilpasse dine tilbud, så de passer til bestemte kundegrupper. Hvis du for eksempel har mange engelsktalende kunder i ferieperioder, kan det være en god idé også at sætte skilte op på engelsk.
Med en Viking-terminal: Brug din købmandskode for at få adgang til sikrede menuer på terminalen
På Viking-terminaler finder du sikrede menuer, som du kun kan tilgå ved at bruge din købmandskode. En af de funktioner du kan tilgå er f.eks. at trække en transaktion tilbage – en funktion der kan hjælpe dig med at forhindre svindel. Find din købmandskode på MyNets portalen, så du kan tilgå de sikrede menuer.
Du kan hurtigt optimere din dag ved at have oversigten over dine tilbagevendende betalinger ét sted. Se alle dine fakturaer fra Nets i MyNets for nemt at have overblikket over din økonomi.
Louise er Content & Communications Manager i Nets og producerer indhold omkring betalinger til Nets’ digitale platforme.
Nets er en europæisk betalingsudbyder med hovedsæde i Danmark. Virksomheden går tilbage til 1968, men har været kendt som Nets siden 2010.
© 2019 Nets A/S, Alle rettigheder forbeholdes.
Kommentarer
Kommentarer (6)