Det glæder os at meddele, at vi nu tager endnu et skridt i retning af øget betalingsfleksibilitet ved at gøre Trustly tilgængeligt på vores betalingsplatform Nets Easy.
Det er altafgørende for kundetilfredsheden, at man tilbyder en bred vifte af betalingsmetoder. Det har været noget af en rejse: Betaling med kort, med mobiltelefon, med PayPal og med faktura. Ja, sågar med delbetalingsordninger. Nu har vi gjort det muligt for de nordiske forbrugere at betale med bankoverførsler direkte fra deres bankkonto ved hjælp af Trustly.
Med Trustly som betalingspartner dækker vi 99 % af det svenske marked, når det gælder foretrukne betalingsmetoder, hvilket gør vores produkt i Sverige endnu stærkere.
Nets Easy har altid givet de svenske forbrugere adgang til deres foretrukne betalingsmetoder. For at være så fleksible som muligt og tilbyde alle tænkelige alternativer var det vigtigt for os at åbne for bankoverførsler – en manglende og meget efterspurgt betalingsmetode. Det er en metode, som giver visse kunder nye fordele (for eksempel at de ikke får overtræk på kontoen) og øget sikkerhed.
Mobilbetalingsløsninger som Swish er i stærk fremgang, men betalingslandskabet i Sverige er stadig fragmenteret. Betaling med kort foretrækkes af 22 % af forbrugerne, mens 35 % af forbrugerne foretrækker at betale med faktura. Det overraskende er dog, at 13 % af forbrugerne foretrækker at betale via bankoverførsel i deres netbank.
Med Trustly kan kunderne foretage hurtige, enkle og sikre betalinger direkte fra deres bankkonto – helt uden risiko. Virksomheden har rapporteret en vækst for 2020 på 42 % år-til-år, hvilket svarer til en omsætning på 227 millioner dollars.
Vi vil give kunden en god oplevelse. Ifølge Trustlys egne undersøgelser svarer 95 % af kunderne, at refunderinger samme dag gør dem mere loyale over for en forhandler. Med Trustly kan kunderne få penge refunderet fra forhandlerens saldo med det samme. Nøglen er at levere klassens førende Open Banking-betalingsoplevelse – en vision, som Nets understøtter fuldt ud og kombinerer med et fælles mål om at tilbyde vores kunder en løsning af høj kvalitet.
Med Trustly som en del af vores løsning kan vi desuden tilbyde en samlet udbetaling af alle betalingsmetoder, inklusive direkte bankoverførsler. Det betyder, at vores brugere slipper for at indtaste kortoplysninger og dermed ikke behøver at bekymre sig om deres personlige data.
Betalingsflowet er det vigtigste led i indsatsen for at få kunderne til at gennemføre deres køb, og derfor er vores førsteprioritet stadig at eliminere unødvendige trin.
Vi gør det enkelt:
Jo enklere, desto bedre – og hos Nets Easy gør vi vores bedste for at give dig adgang til moderne betalingstjenester, som gør en forskel for din omsætning og er praktisk for dine kunder.
Men ikke nok med det! Vi er opmærksomme på, hvad der gør kundeoplevelsen mere smidig og gør forhandlerne i stand til at knokle mindre og sælge mere.
Vlad er Senior Product Marketing Manager hos Nets og arbejder med produktopdateringer, herunder kampagner og kundevendt kommunikation indenfor e-handel og digital betaling.
Nets er en europæisk betalingsudbyder med hovedsæde i Danmark. Virksomheden går tilbage til 1968, men har været kendt som Nets siden 2010.
© 2019 Nets A/S, Alle rettigheder forbeholdes.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer endnu
Vær den første til at kommentere indlægget.