Vi ser flere og flere forbrugere, der betaler med deres mobil fremfor med deres fysiske betalingskort, når de handler – både i fysiske butikker og online.
Men hvordan fungerer en mobilbetaling egentlig? Hvad dækker betegnelsen ”wallet” over? Og hvordan tager du imod betalinger med mobil i din forretning? Læs videre og bliv klogere.
En wallet er en app på mobilen, der fungerer som en digital pung, man registrerer sine betalingskort i. Når man har sine kort i en wallet, kan man betale med mobilen i fysiske butikker og på webshops. De wallets, der er flest der bruger i Danmark, er Apple Pay, Google Pay og MobilePay.
Når dine kunder betaler med Apple Pay eller Google Pay i din fysiske butik er det samme teknologi, som ved kontaktløse kortbetalinger, der forbinder mobilen med terminalen. Teknologien hedder NFC (Near Field Communication) og kan på iPhones kun bruges af Apple Pay, derfor er f.eks. MobilePay og Dankort app nødt til at bruge QR-koder til at forbinde en iPhone med terminalen.
NFC-teknologien gør, at dine kunder blot kan holde mobilen hen til terminalen og nemt og hurtigt gennemføre et køb, uden at skulle finde deres fysiske betalingskort frem. Du skal derfor ikke gøre noget særligt for at kunne tage imod mobilbetalinger, så længe du har en terminal i din butik
I Danmark er vi så glade for kontaktløse betalinger at hele 95 % af alle forbrugere anvender kontaktløse betalinger. Faktisk er vi så glade for kontaktløse betalinger, at Danmark er det land i verden, hvor andelen af kontaktløse betalinger er allerstørst og andelen har kun været stigende under Corona-pandemien, hvor forbrugerne har været ekstra opmærksomme på at begrænse smittespredningen, når de handler.
Om vi så er de kommende verdensmestre i mobile betalinger, må tiden vise. Skiftet fra at betale kontaktløst med et plastikkort til at gøre det samme med mobilen har i hvert fald vist sig at være nemt og naturligt for de danske forbrugere.
Louise er Content & Communications Manager i Nets og producerer indhold omkring betalinger til Nets’ digitale platforme.
Disse indlæg om Fysisk handel
Nets er en europæisk betalingsudbyder med hovedsæde i Danmark. Virksomheden går tilbage til 1968, men har været kendt som Nets siden 2010.
© 2019 Nets A/S, Alle rettigheder forbeholdes.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer endnu
Vær den første til at kommentere indlægget.