Én ting er, at give dine kunder en god service, når de besøger din butik. Det er noget helt andet at få dem ind i din butik. Vi har samlet fem ideer til, hvordan du gør kunderne opmærksomme på din butik, som du kan bruge som inspiration.
Det er ikke alle, der lige kommer forbi din butik. Men måske de bor i nabobyen, eller arbejder tæt på dig og er dermed potentielle kunder.
Sørg derfor for, at din butik er synlig på Google. Tilmeld dig gratis "Google My Business", hvor du kan tilføje stikord, åbningstider og billeder af din butik.
Brug endelig de sociale medier til at promovere din forretning ved at vise dine varer på f.eks. Instagram eller Facebook. Du kan bare tage billeder med din mobil og dele tilbud og spændende nyheder. Brug gerne mange hashtags på Instagram, så du kommer med i flere søgninger.
Lad tøjbutikken inde ved siden af servere dine kaffebønner og tag til gengæld deres tøj på i din kaffeshop. Brug og anbefal hinanden og lok på den måde kunder til at besøge jer begge, når de er ude at handle.
Dine omsætningstal kan fortælle dig meget mere om din forretning end bare økonomien. Med den gratis app MyPayments app kan du som Nets-kunde f.eks. se hvilke tidspunkter, du har mest travlt. Det er gode input, når du skal planlægge vagter og hyre ekstra hjælp.
Læs mere om MyPayments app
Ryk ud på fortovet med noget af det, som gør din butik speciel. Eller inviter indenfor til et event, der gør det okay at kigge ind, også selvom kunden ikke havde planlagt at købe noget. På den måde kan du fange kundernes opmærksomhed.
Louise er Content & Communications Manager i Nets og producerer indhold omkring betalinger til Nets’ digitale platforme.
Disse indlæg om Fysisk handel
Nets er en europæisk betalingsudbyder med hovedsæde i Danmark. Virksomheden går tilbage til 1968, men har været kendt som Nets siden 2010.
© 2019 Nets A/S, Alle rettigheder forbeholdes.
Kommentarer
Kommentarer (2)